Digital Distribution + Talentudvikling & Spillestederne

Hej, alle og tak for sidst.

Til dem der var lidt i tvivl om, hvor talentarbejdet blev af i mit oplæg, vil jeg igen undskylde mig med den ændring, der er sket indenfor begreberne - en udvikling, som gør det nødvendigt at glemme definitionen af talent og kigge på mulighederne. På et område, der i øvrigt klarer sig bedre end nogensinde.

Det gælder begrebet synlighed, men også begrebet talent i den rytmiske del af spektret, hvor talent, talentudvikling og succes er svært at definere. Inden jeg finder ud af hvordan jeg lægger hele oplægget op i en form, som er til at holde ud at kigge på vil jeg lige til den hurtige læsning giver disse punkter videre indenfor Digital Distribution og Talentudvikling & Spillestederne.

Digital Distribution

Jeg vil anbefale, at man tager ved lære af Frankrig, hvor der bliver lovgivet om ganske afgørende perspektiver indenfor forbrugervenlighed med en sund vision for fildeling på nettet:

1. Forbud mod Digital Rights Management (DRM)
- DRM tilsidesætter Loven om Ophavsret og er blevet forbudt som første del af den såkaldte iTunes-lov i Frankrig. Det er ikke et revolutionerende skridt, men i overensstemmelse med KODAs anbefalinger og en både klar, principiel og omkostningsfri hensigtserklæring, som tilgodeser forbrugeren og sætter de digitale mediers fremtid på dagsordenen.

2. Forbud mod sammenkædning af produkt og fil-typer
– anden del af den såkaldte iTunes-lov i Frankrig. Et mere kontroversielt oplæg, der forbyder en sammenkædning af fysisk produkt og et produkt, som er underlagt den immaterielle ophavsret. Mange analytikere mener, at dette er vejen til at gøre op med en forretningsmodel, der slavebinder forbrugerne og lader følgeprodukter afgøre forretningsgangen. Læs her.

3. Støtte og implementering af Flat Fee
- med et abonnement på eks. 250 kr. om måneden kan forbrugeren hente al den musik, som han/hun vil. Fordelingsnøglen skal defineres i samarbejde med KODA, men amerikanske forskere mener, at forretningsmodellen vil mindst 3-doble indtægterne ved salg af musik og flere kunstnere vil blive hørt. Det der ikke er klarhed om, er konsekvensen af en 3-doblet indtægt og en 30-doblet pulje af kunstnere.

4. Alle mediefiler er online, overalt indenfor de næste 10 år
- herfra anbefaler vi en liberal holdning til tilgængelighed og en fildeling, der tiltrækker al fantasi, viden og kompetencer med en historisk tyngdekraft med retning mod et fuldt organisk flow og ubegrænset tilgængelighed.

Talentudvikling & Spillestederne

På det rytmiske område kan det være vanskeligt at definere, hvad talent er. Hvis vi ser bort fra Rytmekons peger udviklingen i retning af, at ekspressivt, rytmisk talent er mangfoldigt og at det i sin mangfoldighed har optimale muligheder for at blive opdaget og brede sig viralt via sites som MySpace.com, som kan lægges til grundlag for substantielle indtægter.

1. Definition af talent
- Det er på sin plads i et andet forum at diskutere, hvad talent er under de givne, ændrede betingelser og hvad der kan gøres for at styrke talentmassen.

2. Forretningstalent
- Talentmassen skal i højere grad have vejledning i hvordan man plejer sin forretning – ikke mindst på nettet.

3. Tilgængelig info
- talentmassen skal have en platform, hvor man henter al info og hvor talentmassen selv kan "aflevere" information i form af evalueringer.

4. Regionale sammenhold

- der skal skabes sammenhold – communities – omkring de regionale spillesteder og evt. også omkring socialt belastede områder.

- øvelokaler med tilhørende fora, hvor man kan holde motivationen og registrere fremgang, trafik, vedligeholdelse osv. Regional forankring sikrer forpligtelse

- stimulere en sammenhæng mellem lokalradioer, spillesteder, kommune, øvelokaler, undervisning

- kompetencer på ”turne” (stemmeundervisning) og udveksling af regionale bands

- kampagner med fokus på, hvordan man udvikler sig som band og måske med vægt på hvordan man sætter sekundære mulitmediekompetencer i spil.

5. Kontakt mellem alle branchens dele - IRL

- eks. praktikordninger mellem teknikeruddannelser, spillesteder, bands og en KODA-løsning på den kostbare stream og broadcast.

6. Kontakt mellem branchens dele over nettet - URL

- en strategi på nettet, hvor man beder de implicerede parter evaluere de forskellige tiltag, samt at give forbedringsforslag. Målsætning med forberedelse af kvalitative og kvantitative data

7. Majbritt foreslog, at Spillestederne skulle presses til at tage 20% af vækstlagsbands ind

- det ville hjælpe på en allerede igangværende proces, hvor spillestederne har problemer med at sælge billetter - ikke bare til vækstlagets orkestre, men til alle orkestre.

8. Mulitregistreringer

- tidens svøbe hedder registreringsværktøjer. Hvis man kunne bistå med vejledning og økonomisk opbakning til alsidige registrerings-værktøjer, så vil grunden til et godt informationsflow og mange tilfredse, fremtidige brugere være lagt.

Roskilde 06

Jeg er på vej til Roskilde Festival - og ikke kun for at gå i spagat over Kaizers Orchestra - men for at holde møder med den svenske, danske og norske musik-export.

Den rytmiske musik bliver stadig bedre organiseret og der er mange muligheder for samarbejde og indbyrdes export. På nettet vil det være muligt at indhente oplysninger fra de forskellige, turnerende orkestre og deres organisation - og sammenligne data for forskellige export-tiltag. Derfra er distancen ganske kort til en analyse af vækst- og uddannelsesmiljøer under f. eks. Kulturnet.dk.

Indhentning og sammenligning af data på nettet er såre enkelt og de færreste har institutioner har fået øjnene op for det. Der ligger et kolossalt uudnyttet potentiale indenfor både viden og samarbejde. Jeg vender tilbage med nyheder efter en behagelig blanding af forretning og fornøjelse på Dyrskuepladsen.

Med udsigt til en ny synlighed

Ved sidste møde nævnte Lecia, at det som kunstner er svært at få plads i mediebilledet (og at det i øvrigt ikke er blevet lettere, siden kendte politikere som Rhode begyndte at stjæle "musikalsk sendetid" med deres lidt for ubeherskede sangglæde).

Emnet blev bragt op, at man ligesom i Sverige kunne strukturere den licensbetalte sendetid, så den etablerede scene blev præsenteret - i stedet for amatørerne.

Ligesom sidst vil jeg understrege, at TV-mediet er blevet overhalet af internettet og at fænomenet synlighed er ved at ændre sig. Med nettet som dominerende medie, nytter det ikke at være synlig, hvis man ikke er tilgængelig. Og er man tilgængelig, kan synligheden optimeres af kunstneren selv. Her er det ikke et markedsføringsbudget, der tæller. Det er tværtimod netværk, originalitet og kvalitet. På mange måder en sejr for kunsten.

Undersøgelser viser, at den stadig ganske primitive hjemmeside Myspace.com i dag er mere indflydelsesrig end MTV, når det drejer sig om at udbrede kendskabet til ny musik. Efter min mening er det denne type musikmarked og denne type kulturforbrug, som en fremtidig politik bør rette sig ind efter.

Igen vil jeg anbefale bogen "The Future of Music - manifesto for the digital music revolution" af David Kusek og Gerd Leonhard, der med god grund imødeser en musikalsk middelklasse og en bortvisnen af de markedsstrukturer, vi kender idag.

Jeg skrev en kort indledende artikel om Leonhards meget oplysende foredrag på SPOT12 i Århus, hvor han gav et seminar, som kan downloades her. Hans andre foredrag findes her.

Udvalg eller brugerdrevet innovation?

I gamle dage ville man have betegnet os et udvalg - i dag giver det faktisk mening at kalde os en del af Socialdemokratiets brugergenererede innovation. Og det er en proces der stiller nogle krav til Mogens og Socialdemokratiet.

Brugerdrevet innovation
Det er egentlig lidt af et buzz-word, men ikke desto mindre en ny tendens indenfor virksomhedsledelse og projektstyring: send dine produktuviklere på omskoling og lad brugeren definere produktet - det er alligvel ham/hende, der skal købe det. Find ideerne uden for virksomheden - så mange som muligt i en kollektiv brainstorm - og ikke som man plejer: i lukkede arbejdsgrupper.

Lego har gjort det med sin nye generation af robotter, Mindstorms, som er blevet designet fra bunden af 4 kernebrugere - og nu kan alle designe deres egen Legorobot på nettet og sætte den i produktion. BBC har gjort det deres Creative Archives, hvor netbrugerne kan klippe BBC eget materiale sammen til brug i kunst og undervisning i et ophavsretsligt kontrolleret forum. Og ikke mindst Wikipedia - et Onlineleksikon, hvor alle kan bidrage med viden om deres eget felt. I kan læse mere om Brugergenereret Innovation på Innovations Labs hjemmeside, hvor I finder materiale fra deres vellykkede internationale konference om fænomenet. Hvis i har mere relevante eksempler, så skriv dem endelig.

Styring - socialdemokratisk før eller siden?
Brugergenereret Innovation bruger termerne produkt og slutbruger. Det er ikke vanskeligt at oversætte til vores situation, selv om politisk produkt & - forbruger kan give en ram smag i munden.

Vores arbejdsgruppe kan komme ud med noget i højeste grad brugbart - og jeg håber, at vi hver især kan introducere egne interesser og forhåbentlig i så høj og tydelig grad, at vi i fællesskab kan ane en sammenhæng, som kan få os til at sætte disse egen-interesser til side. Men det kræver, at Mogens Jensen, kolleger & hjælpende hænder formår at styre denne brugergenerator.

Og dét er endnu ikke et område, der er ret meget erfaring indenfor. Jeg savner en lidt klarere definition af processens styring og hvilken efterbehandling vi kan forvente, at ideerne får. Som fortrinsvis a-politisk synes jeg også det er interessant at få et bud på hvornår en sammenfatning af arbejdsgruppens resultater kan anses for værende "socialdemokratisk"?

Politik eller produkt?
Brugergenereret Innovation indenfor politik? Jo da, umiddelbart er det jo bare spejlvendt demokrati. Folket kommer med ideerne først - i stedet for at tage dem op til overvejelse til valg eller folkeafstemning.

Men som den svenske projektleder, inspirator og brandtaler Teo Hären understreger, kan brugergenereret innovation betyde et skridt i retning af massernes tyrranni: der skal ikke sættes ret mange folk fra ret mange segmenter sammen, før det eneste vi kan blive enige om, er billigere cheeseburgers! Altså en proces der fremkalder laveste fællesnævner og en kvalitetsmæssig deroute. Igen er synlig ledelse og styring af processen helt afgørende.

Socialdemokratiets ide er spændende, men har både fordele og ulemper: det er en fordel for alle, at et parti tager vælgere og et større spekter af slutbrugere eller såkaldte eksperter alvorligt. Det er en ulempe, hvis folk får indtrykket af, at socialdemokratiet ikke kender omfanget og udformningen af deres egen kulturpolitik. Ledelsen af arbejdsgruppen og profilen udadtil skal være tydelig og der skal lægges klare ideer til grund. De ideer fremgår tydeligt, omend ikke videre konkret af Mogens Jensen tale fra Socialdemokraternes kulturkonference den 8. maj 2006, som jeg synes er et udmærket fælles udgangspunkt for arbejdsgruppen.

Det er en fordel at vælgeren får mere direkte med-indflydelse. En ulempe... well... fordi vælgeren ikke altid har forudsætningerne. Det er en svær balance mellem oplysning og ansvarlighed, vel sagtens.

... opgaven er spændende og vital, hvilket indtil videre er rigeligt for mig, selv om det bliver spændende at se den socialdemokratiske "vinkling" i efterarbejdet. Hvis vi er en del af den brugergenererede innovation, så hvorfor ikke tage skridtet fuld ud og gøre vores overvejelser tilgængelige for hinanden - og ikke mindst for andre brugere - en offentlighed, som utvivlsomt har både værre og bedre ideer end os.

Velkommen til & tak for sidst

Velkommen til vores web-log.

Mens vi venter på et referat vil jeg invitere indenfor i et forum, hvor vi kan poste nye ideer, definere vores egne og måske fælles behov, disuktere og holde kontakten ved lige.

Der er så mange ideer og interesser i spil, at vi kunne holde utallige og endeløse møder, men jeg håber at bloggen her kan medvirke til lidt samling på det hele og sparring undervejs - ikke mindst fordi det var tydeligt, at alle mødedeltagere havde mange gode ideer og en større "musikalsk sammenhæng" som det erklærede mål.

Bidrag, teknik og sikkerhed
Jeg glæder mig til at høre om jeres ideer, fascinationer og daglige problemstillinger, som kan illustrere, hvor i gerne vil hen med arbejdsgruppen. Både erklærede mål, debatoplæg og vage, fremtidige definitioner er velkomne. Især sager i nøddeskaller vil nok være hjælpsomme, da vi kommer fra vidt forskellige ender af branche.

Det er sikkert og enkelt at deltage. Rent teknisk er dette en blog for de deltagere, som stod på Mogens' kontaktliste over deltagere. Jeg har sendt invitationer ud og kun deltagerne kan skrive poster, men selve bloggen er offentligt tilgængelig og alle kan læse og kommentere på de enkelte poster.

Forummet er sikkert og anerkendt og vi bruger det også i andre sammenhænge i mit daglige arbejde på MyMusic.dk. Jeg foreslår, at I hver især opretter en profil og beder systemet huske jeres log-in, så I slipper for at huske flere adgangskoder.

Jeg foreslår desuden at vi linker til hjemmesider, foredrag, bøger og artikler. Hvis det er artikler som man selv har skrevet, kan man evt. lægge artiklerne herind, hvilket også gælder referater mv.

Vi ses - forhåbentlig næste gang til en ændret dato i august.

Martin